Skip to main content
Sylfide

Sylfide

Sylfide

Harpefestival i Farum Kulturhus
Lørdag d. 22. marts kl. 11:30
På Cafescenen
Fri entré

Fredag d. 21 – søndag d. 23. marts står i harpens tegn. Furesø musikskole afholder den årlige Harpefestival med adskillige koncerter og workshops. Et detaljeret program kommer på et senere tidspunkt. Furesø Musikskole har dog løftet sløret for en koncert – Nemlig Sylfide, et nyt ungt skud på den danske folkscene. I denne koncert bearbejdes den danske kulturarv og favner stadig nutiden med feminin styrke og sensitivitet.

Hendes debutalbum ’Blåt lys’ er kulminationen af flere års undersøgelse af den folkelige dansemusiks muligheder, når den parres med moderne musikproduktion. Det elektroakustiske univers og den krystalklare vokal, forener den nordiske folkemusikmed moderne sangskrivning og tilføjer elementer fra poppens verden. Melodierne trækker tråde fra nordiske folkedanse og folkesange og iklædes på elegant vis flader af synthesizer, strygere, reallyde af dansende fødder og eventyrlige harpelyde. Teksterne trækker også på vores fælles kulturarv og bearbejder temaer som klimasorg, femininitet og psykisk sårbarhed-alt sammen med grobund i fortiden og med blik mod fremtiden.

En koncert med Sylfide inviterer publikum til at spejle sig i fortiden, forbinde sig med vores fælles fortid og hinanden.

 

Arrangør:

Furesø Musikskole

Back to top